» Forside
 » Indledning
 » Dine rettigheder
 » Galleri
 » Studiet
 » Smykker
 » Priser
 » Din(e) oplevelse(r)
 » Kontakt
 
 « Photo art
Indledning

Indledning - Før du beslutter dig.

Hvordan vælger man den rette piercing?
Først og fremmest skal du have lyst til en piercing, lyst til at passe og pleje den i helingsperioden.

Succesen for en god piercing kan faktisk deles fifty-fifty mellem den piercede og pierceren. Det er meningsløst hvis jeg gør mit yderste når jeg laver din piercing – hvis du så ikke får plejet den bagefter. Men modsat kan du ikke ved at passe din piercing efter alle kunstens regler, rette op på et stykke dårligt piercer-arbejde. Derfor: Vælg en piercer som du har tillid til. Hvis piercingen bliver plejet ordentlig, vil næsten alle piercinger kunne hele og så er det jo absolut en fantastisk måde at udsmykke sin krop på.

Hvordan vælger man den rette piercer?
Vælg en piercer du har tillid til, det er trods alt pierceren der står med dit helbred i sine hænder. En god metode at vælge sin piercer på er hans / hendes omdømme. Accepter ikke ”køkkenbords-piercere”, forvent og kræv nogle ordentlige omgivelser for det du nu skal have foretaget. Du kan sammenligne med et læge eller tandlægebesøg. Ville du acceptere at der stod en halvtom ølflaske i vindueskarmen eller at der kom en hund ind i konsultationsværelset hos din læge, eller bare det at du havde i tanken at der havde været husdyr inde i lokalet inden du skulle have undersøgt dine tænder. Nej vel, og lige sådan bør du heller ikke acceptere disse forhold hos din piercer. Forestil dig at du går rundt på det lokale kræmmermarked og ser et telt og et skilt med teksten ”Tandeftersyn kr. 150,-” Den ville kun få benytte sig af, og lige sådan når der står en piercer i et telt med jordstøv på skoene, så vend dig om og gå. Du skal føle dig godt tilpas og være tryg i rene lokaler som ikke anvendes til noget andet.

Hør venner og bekendte om deres oplevelser med det at få en piercing.

Havde de tid nok:
  • Inde hos pierceren?
  • Til at vælge smykke?
  • Til at blive instrueret i det at få lavet en piercing?
  • Til at blive instrueret i efterbehandlingen af netop deres piercing?
Kort sagt - havde det helt igennem været en god og positiv oplevelse, eller havde de bare fået sat deres smykke i uden videre, havde pierceren så travlt så det blødte meget.

Vælg din piercer inden for en overkommelig afstand og med fast forretningssted. Det er så utrolig ærgerligt hvis du af den ene eller anden grund skulle ønske et ekstra piercing-check-up, at du så skal bruge unødig meget tid og penge på transport. Det er de færreste der rejser på tværs af landet for at få et check-up, skiftet smykke eller hvad det nu måtte være.

Hvad betyder hygiejnen for din piercing?
Hygiejnen er en meget vigtig faktor, når vi laver hul på din hud. Din hud er en del af dit immunforsvar – din beskyttende skal mod sygdomme. Derfor skal du altid være opmærksom på hygiejnen når du skal have ”brudt hul” på din beskyttende skal. De instrumenter der bliver brugt til dig skal være steriliseret. Det vil sige at de skal være meget rene. Det er en proces som bl.a. foregår ved hjælp af en ultralydsrenser og en autoklave. Denne proces bør foregå i et lokale som kun benyttes til det formål. Du kan altid spørge din piercer om du må få lov til at se det udstyr. De fleste piercere vil være stolte over at kunne vise den slags frem. Hold lige så godt øje med den slags der har betydning for dit helbred som du gør når du går over vejen.

Går du ud over vejen:
  • Uden at se dig for?
  • "Når der bliver grønt"?
  • Eller går du først over vejen når der ”bliver grønt” og du derefter har set dig for?
Føler du dig ikke hel tryg hos din piercer, så kan du altid vende rundt på hælen og gå din vej. Du er aldrig tvunget til noget, selv om du har bestilt tid, og du kan altid finde en anden piercer.

Hos Jims Body Piercing er det Statens Serum Institut, som regelmæssigt checker effektiviteten af autokalven. En sikkerhed for dig som kunde. Der hænger altid den sidste rapport fra Statens Serum Institut på vægen i venteværelset så du med egne øjne kan se den. Du er altid velkommen til at spørge når du er her, hvis der er mere du vil vide.

Piercingens heling.
De fleste piercinger heler fint og uden problemer. Men for nogle mennesker kan en enkelt piercing give problemer i kortere eller længere tid. At piercingen ikke vil hele ordentlig eller i en tid bliver ved med at afgive "puds" kan have mange årsager. Smykket er en væsentlig faktor lige som plejen af piercingen også spiller ind. Smykket skal være af høj kvalitet, det vil sige af et ordentlig og egnet materiale lige som forarbejdningen skal være i topklasse. Læs mere herom under smykker. Skulle din piercing ikke arte sig som du forventer, det kan være at du syntes at den er lang tid om at blive "god", så kontakt din piercer. Hos Jims Body Piercing er piercing-check-up altid gratis hvis det er en piercing du har fået lavet her. Hvis du undlader at kontakte din piercer med eventuelle problemer, har han ikke den ringeste chance for at hjælpe dig. Den skal have ro - ikke irriteres af tøj, bælter og lignende. En piercing som konstant bliver irriteret pga. tøj eller en uhensigtsmæssig placering, kan irriterer din piercing så kroppen reagerer ved at udskyde smykket, Rør altid kun en piercing under heling, med nyvaskede hænder.

Vidste du at folk der tager stoffer i højere grad end andre har problemer med deres piercinger. Det være sig stoffer som rusmiddel eller som Budy-building.

Derfor er piercing og stoffer en dårlig cocktail.

© Copyright 2005 Jims Body Piercing